• Tanja

Asylcentre svigter kvinder

Opdateret: 18. sept. 2019

I følge flere undersøgelser er danskkundskaber afgørende for flygtninges mulighed for ansættelse. Det viser bl.a. undersøgelsen fra Dansk Flygtninghjælp (2017), hvor 73% af virksomhederne peger på, at “danskkundskaber har stor eller meget stor betydning” for deres interesse i at ansætte en flygtning.


Når vi skal vurdere kønsforskellen i flygtninges arbejdsmarkedstilknytning, er det derfor relevant at kigge på adgangen til danskundervisning - og her finder vi, på baggrund af en rapport fra rigsrevisionen, at køn faktisk spiller en afgørende rolle. Ihvertfald på landets asylcentre.


Asylcentre i Danmark

Det er Udlændingestyrelsen der i følge Udlændingeloven, har ansvaret for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere i Danmark. Det sker i samarbejde med fem kommuner og Røde Kors, der til hverdag udfører rollen som driftsansvarlige.


Det er ligeledes Udlændingestyrelsen der har ansvaret for, at kommunerne og Røde kors overholder Udlændingelovens krav, herunder kravet om uddannelse og aktivering.

Formålet med undervisningen er at fremme en god integration. Opholdscentrene skal derfor indgå kontrakt med hver enkelt asylansøger, hvori der bl.a. redergøres for undervisningskravet. I følge Udlændingeloven skal den aftale som minimum indeholde 400 timers skolegang, for asylansøgere over 18 år.


Desværre har både Udlændingestyrelsen og opholdscentrene svigtet kvinderne. I Rigsrevisionens rapport fra 2016 konkluderer de nemlig, at kvinder med børn i vuggestuealderen ikke tilbydes den undervisning, de har krav på. Det betyder, at 81% af kvinderne i den kategori ikke har modtaget danskundervisning, på trods af lovens tydelige formaninger.


Når centrene ikke tilbyder kvinderne danskundervisning, skyldes det i følge rapporten, at de ikke udbyder børnepasning til børn under 3 år. Kvinden tvinges således til at indtræde i rollen som hjemmegående husmor for at varetage pasningsopgaven. En rolle der modarbejder senere integrationsmål.


Når kommunerne peger på kulturelle forskelle og manglende kompetencer som baggrund for den ulige arbejdsmarkedsdeltagelse blandt flygtninge, ville det derfor klæde dem, at redegøre for Danmarks egen kønsdiskriminering. Hvis vi ønsker ligestilling og lige integration, må vi som minimum sørge for, at kvinder og mænd tilbydes samme mængde undervisning, uanset børnenes alder. Kan der ikke tilbydes børnepasning, må vi kræve, at faderen tager lige del i børnepasningen, sådan at mor også kan få undervisning.


Desværre er det ikke kun asylsystemet, der forfordeler kvinderne. I næste uge vil vi derfor se på uddannelsesmuligheder og opholdstilladelser.


Vi håber i vil læse med


Kilde:

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse: https://flygtning.dk/media/3245271/dfh-integration-undersoegelse-af-sprog-og-beskaeftigelse.pdf

undervisning og aktivering af asylansøgere: http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104649/sr2416.pdf

15 visninger

På Tværs ivs

Vi hjælper udenlandske borgere med at finde rundt i Danmark.

Links

Fragt

Kontakt os

© På tværs ivs

  • Instagram - White Circle
  • Facebook - White Circle