• Tanja

Opholdstilladelse og uddannelsesmuligheder

Opdateret: 18. sept. 2019



Hvor dankkundskaber fungerer som adgangsbillet til det danske arbejdsmarked, peger flere undersøgelser på, at opholdsgrundlag og en dansk uddannelse udgør betingelserne for varig beskæftigelse.


Ser vi først på undersøgelser fra Canada (2011) og Australien (2019), er det tydeligt at kortvarige, usikre opholdstilladelser spænder ben for landenes flygtninge. Flere arbejdsgivere udtrykker, at de ikke er interesserede i at ansætte flygtninge, medmindre de kan fremvise en stabil opholdstilladelse. Det koster simpelthen for mange penge at oplære nye medarbejdere, hvis de risikerer hjemsendelse indenfor de første par år.


Ser vi dernæst på en undersøgelse fra Danmark (2016), viser det sig, at flygtninges uddannelsesniveau og arbejdserfaring fra hjemlandet kun spiller en mindre rolle. Det helt afgørende er derimod, om de har en dansk uddannelse. Hvor erfaring fra hjemlandet kan åbne op for kortvarige jobs i Danmark (jf. undersøgelserne fra Canada og Australien), eller videreuddannelse, er det de danske uddannelser, der sikre flygtninges mulighed for selvforsørgelse på lang sigt.


Når vi skal vurderer kvindernes arbejdsmarkedstilknytning overfor mændenes, er det derfor relevant at se på kønnenes opholdstilladelser og deres adgang til det danske uddannelsessystem.


Opholdstilladelser og videregående uddannelse

I 2015 vedtog SR-regeringen den såkaldte “generelle midlertidige beskyttelsesstatus”, eller “§7.3 status”. På baggrund af situationen i Syrien vurderede regeringen dengang, at der var grundlag for, at skelne mellem flygtninge der oplever en “general risiko” ved hjemsendelse, og flygtninge der oplever en “personlig risiko” ved hjemsendelse. I dag betyder det, at kvinder opnår en langt ringere opholdstilladelse end mændene.


Ser vi på Syrien, vurderes det, at værnepligten for mænd er et personligt anliggende, selvom værnepligten eksplicit knytter sig til individets køn. Det betyder, at Syriske mænd i den værnepligtige alder, typisk tildeles opholdstilladelse på baggrund af risikoen for personlig forfølgelse, hvilket giver dem konventionsstatus i henhold til Udlændingelovens §7.1.


Det er imidlertid ikke tilfældet for syriske kvinder. På trods af at FN flere gange har fastslået, at kvinder er i særlig risiko for seksuelle overgreb og voldtægt i tilstande af borgerkrig, er der her tale om en “generel risiko”. De falder derfor ind under SR-regeringens §7.3 status med begrænset mulighed for uddannelse.


At værnepligten defineres som en personlig risiko modsat risikoen for overgreb, skyldes med al sandsynlighed forholdet mellem køn og identitet. Mændene udvælges til værnepligten på baggrund af deres køn, hvorefter pligten knyttes til deres person og deres navn. På den baggrund risikerer mændene anholdelse og straf, så snart de træder ind i landet igen, mens kvinderne må forventes at kunne leve i fred, når krigen er ovre.


Der er ingen tvivl om, at de to situationer er fundamentalt forskellige. Det betyder imidlertid ikke, at der er et juridisk grundlag for at give de to grupper forskellige opholdstilladelser. Men det er praksis i dag.


Ser vi først på §7.1 “konventionsstatus”, giver den midlertidigt ophold i 2 år med fri adgang til samtlige danske velfærdsydelser, inkl. videregående uddannelse og retten til familiesammenføring.


Ser vi dernæst på §7.3 “generel midlertidig beskyttelsesstatus”, giver den kun 1 års midlertidigt ophold, uden adgang til videregående uddannelse og uden adgang til familiesammenføring indenfor de første tre år.


Det betyder altså, at kvinder i praksis tildeles en ringere opholdstilladelse end mænd, og at de samtidig stilles overfor et uddannelsesforbud. Tager vi forskningen en smule seriøst, er der altså ikke noget at sige til, at kvinderne har lidt svært ved at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked. Særligt når vi tænker på, hvordan arbejdsmarkedet i forvejen synes at forfordele kvinder. Et emne vi ser nærmere på i næste uge.




Vi håber i vil læse med.



Kilder:

Undersøgelse fra Canada (2011): https://www.researchgate.net/publication/233273213_Caught_in_the_Work-Citizenship_Matrix_The_Lasting_Effects_of_Precarious_Legal_Status_on_Work_for_Toronto_Immigrants


Undersøgelse fra Danmark (2016): Arendt, Jacob & Nielsen, Chantal & Jakobsen, Vibeke. (2016). The importance of origin and destination country skills for labour market attachment of immigrants from Pakistan, Iran and Turkey. Nordic Journal of Migration Research. 6. 10.1515/njmr-2016-0015.


Undersøgelse fra Australien (2019) Lewis, Hannah, Peter Dwyer, Stuart Hodkinson, and Louise Waite. 2015b. Precarious Lives: Forced Labour, Exploitation and Asylum. Bristol: Policy Press.


SR-regeringens rolle i §7.3: https://politiken.dk/indland/politik/art7305965/S-regeringen-vil-give-alle-flygtninge-gratis-uddannelse


Diskussion on familiesammenføringsreglerne i forbindelse med §7.3: L 87 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.: https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l87/beh1-37/forhandling.htm


FN’s rapport (2019): https://www.un.org/sexualviolenceinconflict/wp-content/uploads/2019/04/report/s-2019-280/Annual-report-2018.pdf

På Tværs ivs

Vi hjælper udenlandske borgere med at finde rundt i Danmark.

Links

Fragt

Kontakt os

© På tværs ivs

  • Instagram - White Circle
  • Facebook - White Circle